Nye retningslinjer fra EU forsager mere emballering af økologiske frugt- og grøntvarer i danske supermarkeder. Det frustrerer den danske forbruger, som ikke kan putte økologiske fødevarer i indkøbskurven uden samtidig at slæbe en masse plastik med hjem.

Af Matilde Sigersted

Tvivlen er stor, hvis man spørger kunderne i Storcenter Nords Føtex i Aarhus. Hvorfor slæber vi alle uanede mængder plastikemballage med hjem fra supermarkederne, hver gang vi køber ind, og hvorfor er det egentlig mest de økologiske fødevarer, som er emballeret i plastik?

Det har 32-årige Simon Bisgaard undret sig over.

”Jeg synes, at det er en dårlig idé at pakke alting ind i plastik”, fortæller han.

Den holdning er han tilsyneladende ikke alene om den eftermiddag i grøntafdelingen på Findlandsgade. Jannett Haslev på 25 år har også undret sig.

”Det er jo mega fjollet. Jeg prøver at fokusere på, at bruge mindre plastik, så det gør det jo mindre favorabelt for mig at købe økologi. Men jeg vil jo gerne begge dele”, fortæller hun.

Og netop dette modsætningsforhold er problematikken, som danskere stiller spørgsmålstegn ved.

Danskerne vil have mere økologi og mindre plastik
Forundringen blandt kunderne i Storcenter Nord er ikke et enestående fænomen. Ifølge Ramona Micuda Bjerring fra organisationen Plastic Change er forbrugerne helt oppe og køre over problematikken.

”Vi modtager utallige mails og telefonopkald fra forbrugere, som ikke forstår, hvorfor alt skal pakkes ind i plastik. Hvis vi lavede en underskriftindsamling, tror jeg, det ville gå helt amok”, fortæller hun.

Plastic Change er en dansk miljøorganisation, som er sat i verden for at bekæmpe plastikforurening, og hvis man kigger på statistikkerne, giver deres observationer god mening.

En analyse fra Coop viser nemlig, at 86% af danskerne enten i nogen-, høj- eller meget høj grad synes, at der er for meget emballage på dagligvarer. Samtidigt viser analysen, at hver fjerde dansker førhen har lagt en varer tilbage på hylden, netop fordi den var for overemballeret.

Problemet er midlertidigt, at plastikken ofte hænger sammen med økologien, hvilket er ironisk, når man kigger på danskernes prioriteter i forhold til miljøhensyn.

En undersøgelse fra Fødevarer og Landbrug viser nemlig, at tiltag som at købe mere økologi og mindre plastik ligger på henholdsvis ottende- og ellevtepladsen over miljøtiltag på fødevareområdet. Begge hensyn er altså noget, som optager den danske forbruger.

Men hvorfor er det så, at vi i Danmark ikke kan få økologiske fødevarer på bordet, uden samtidig at slæbe en masse plast med hjem i køkkenet?

Derfor emballerer supermarkederne
Som kendt, er økologiske fødevarer hverken produceret uden sprøjtemidler eller pumpet med tilsætningsstoffer, og har af samme grund en kortere levetid end konventionelle fødevarer. Det er naturligvis en af de indlysende grunde til, at økologien emballeres. Plastikken sikrer, at vi i værste tilfælde undgår madspild, inden produkterne når hjem til forbrugerne. 

Noget tyder dog på, at det kun er nogle frugt- og grøntsorter, hvor plastikken har en fordelagtig funktion i forhold til holdbarheden. Det fortæller Laura Algreen, som er daglig leder hos den økologiske fødevareleverandør Søris: 

”Det er primært rodfrugter og kartofler, som tørrer ud, hvis de ligger uden emballage. Varer som kål og græskar, kan sagtens tåle at ligge uden. Løg for eksempel, har slet ikke godt af plast”, fastslår hun. 

Spørgsmålet er således, hvorfor stort set alle økologiske frugt- og grøntvarer så er emballeret i plastik.

Europa-Parlamentet har fastsat en række love for fremstilling, markedsføring og salg af økologifødevarer. Her har to af lovene betydning for emballeringen af økologiske fødevarer. 

I Økologivejledningen fremgår det blandt andet, at der i detailhandlen skal ske synlig adskillelse af økologiske og konventionelle fødevarer, således forbrugeren ikke vildledes ved køb af økologiske fødevarer. Det betyder, at man enten skal emballere eller på anden måde synliggøre, hvilke varer der er økologiske. Derfor giver det mening for mange detailkæder at emballerer de økologiske varer, da det er dem, man sælger mindst af. 

I januar 2022 blev der ydermere vedtaget en ny lov, som betyder, at supermarkederne skal økologicertificeres, hvis de årligt afsætter mere end 5.000 kg. eller for over 20.000 euro uemballerede fødevarer. Denne certificering, stiller større krav til butikkernes logistik omkring salget af økologi. Det betyder, at detailkæderne forsøger at undgå certificeringen. 

EU-lovgivning medskyldig i emballagemareridt 
Fødevarestyrelsen afviser dog, at lovkravene har noget med emballeringen at gøre. 

”Det er ikke kravet om adskillelse, som gør, at man pakker varerne ind i plastik. Det eneste vi kræver er, at man sikrer, at der ikke sker en sammenblanding mellem økologiske og ikke-økologiske fødevarer. Det kan man jo gøre på mange forskellige måder”, fortæller Pernille Lundquist Madsen, souschef i Kemi og Fødevarekvalitet hos Fødevarestyrelsen. 

Denne påstand bakker detailgiganterne dog ikke op om. 

Carina Jensen, kvalitetschef hos Salling Group, mener, at holdbarheden spiller en rolle i forbindelse med emballeringen af fødevarer, men at lovgivningen samtidig har stor indflydelse. 

”Emballeringen er en god måde at adskille produkterne på, og de nye regler gør selvfølgelig, at vi prøver at komme ned under bagatelgrænsen for økologicertificering” 

Carina forklarer yderligere, at detailkæderne har incitament til at undgå økologicertificeringen, da certificeringen er kompliceret og stiller højere krav til regnskab og logistik. 

”Der er flere ting, der taler for at emballere i plastik. Den nyeste ændring i økologilovgivningen gør det ikke bedre, tvært imod”, afslutter kvalitetschefen. 

I brancheorganisationen De Sammenvirkende Købmænd (DSK) slår man ingen tvivl om, at lovgivningen har afgørende betydning for emballeringen. Her oplever man, at supermarkederne beregner og vurderer, hvor mange uemballerede varer de kan sælge, før de rammer grænsen, og tilrettelægger derefter deres sortiment derefter.  

”Et af vores medlemskæder havde førhen tyve forskellige uemballerede økologiske varenumre. Nu har de kun fire. Det har selvfølgelig været for at undgå, at for mange butikker kommer ind under certificeringen”, fortæller fødevarer og miljøkonsulent i DSK, Karina Kjeldgaard-Nielsen. 

Ifølge Bager- & Konditor Mestre i Danmarks ekspert i fødevarelovgivning, Henrik Jellev Madsen, er den meget strikse lovgivning et forsøg på at beskytte økologimærkets troværdighed. Man har nemlig før set snyd med salg af økologiske varer. Han mener dog, at loven stiller for omfattende krav til virksomhederne: 

”Der er ikke ret mange erhvervsdrivende, som kan overskue at overholde de meget rigide regnskabskrav, man er underlagt, når man er økologicertificeret. Specielt de små erhvervsdrivende har ikke en time ekstra om dagen til at lave administration”.

Særligt emballage gør ondt på miljøet 
Grunden til, at plastikemballagen er så problematisk, som den er, er dens korte levetid. Det fortæller Yvonne Shashoua, som er forskningsprofessor med speciale i plastik, miljø og forurening af naturen. 

”Plastikemballage bliver kun brugt én gang, og er derefter dyr og besværlig at genbruge. Samtidigt udleder den en masse kuldioxid under fremstillingen”, lyder vurderingen fra Yvonne Shashoua. 

Desværre udgør emballage den største kilde til plastikforurening i Danmark. Det viser en affaldsstatistik fra 2017, foretaget af miljøstyrelsen. 

Yvonne Shashoua mener dog også, at plastik kan være et fornuftigt materiale, hvis man bruger det til ting, som har længere holdbarhed. Eksempelvis sikkerhedsudstyr og venylgulv. 

Hun mener, at papir og muleposer kunne være alternativer til plastikemballeringen.  

Alternative løsninger 
Hos Søris har man allerede prøvet kræfter med etiketter og fødevaregodkendt lim, men uden held med et resultat, som ville kunne accepteres af supermarkederne. Det fortæller daglig leder Laura Algreen, som samtidig pointerer inflationen og priskrigen på fødevaremarkedet som en del af problemet. 

”Hvis supermarkederne skal vælge plastikken fra, så skal de ud i dyrere alternativer, på et marked som allerede er presset, og vil forbrugerne betale for det?”, afslutter hun. 

I Salling Group genkender man problematikken. 

”Vi er ikke bekendt med en ideel emballageform, der kan forlænge holdbarheden på varerne, som er attraktiv for kunderne, og som har et prispunkt, kunderne vil betale for”, fortæller kvalitetschef Carina Jensen. 

Vil forbrugerne betale ekstra for miljøet?
Spørgsmålet er midlertidigt, om forbrugerne er villige til at betale ekstra, for en mere miljøvenlig emballering af de i forvejen dyre økologiske fødevarer på et marked, hvor priserne samtidigt er stadig stigende. 

Spørger man kunderne i Føtex i Storcenter Nord, synes en lettere prisstigning at dele vandene. 

”Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt vi vil være villige til det. Det synes jeg bare, at man skulle gøre, og så var det bare sådan”, fastslår 62-årige Salling-kunde Birgitte Schonheinz.  

Camilla Agerbo på 25 og Jeppe Sigtenbjerggaard på 25 derimod, repræsenterer måske den del af befolkningen, som er ramt af prisstigningerne. For dem ville det være et spørgsmål om, hvor meget ekstra der bliver lagt til den oprindelige pris. 

”Vi kører meget prisindkøb, og det vil derfor være et spørgsmål om prisstigningens størrelse”, fortæller Camilla. 

Nye og mere miljøvenlige løsninger synes ikke at være på tegnebrættet lige i øjeblikket, og kunderne i Føtex må altså forlige sig med plastikemballagen lidt endnu, hvis de vil have økologiske råvarer på bordet.